Har du helt styr på hvad de forskellige dele af en wedge hedder, og hvilke funktioner de har? Hvis ikke, så er det på tide! Lær alt om en wedge her:
Skaftet er den del der forbinder dine hænder med køllehovedet. Skaftet kan variere i type (stål eller grafit skaft), længde, stivhed (flex), og hvor skaftet flexer henne (kick point)
Dette er blot den lille sorte plastic-dims der sidder hvor køllehovedet stopper og skaftet starter. Den har ingen funktion, men er blot en visuel del af jernet.
Dette er den del af køllehovedet hvor skaftet sidder monteret. Det er på denne del af køllen bolden bliver ramt, når man ”shanker” et slag.
Loft på en wedge er den vinkel slagfladen har. Denne vinkel er målt når wedgen står lodret på en vandret overflade, og så er det slagfladens hældning man måler, i forhold til det lodrette skaft. Denne vinkel har indflydelse på hvor højt og langt man kan slå med wedgen.
Lie’et på en wedge en den vinkel som skaftet har i forhold til køllehovedets vandrette orientering. Det er enormt vigtigt at lie’et på wedgen passer til spilleren, da det har kæmpe indflydelse på den retning slaget kommer til at flyve.
Bounce er en vinkel som en wedge har. Denne vinkel måles når skaftet står lodret med køllehovedet, placeret på en vandret overflade. Vinklen mellem den vandrette overflade og leading edge (se nedenfor) er bounce vinklen. Denne vinkel har som opgave at forhindre køllen i at grave sig ned i jorden eller i sandet. Uden denne vinkel ville det være enormt svært at få ordentlig kontakt på et short game slag. 4 graders bounce er meget lidt, og 16 graders bounce er meget højt, i forhold til de wedges der bliver solgt idag.
”Leading edge” på en wedge, en den forreste og nederste kant af køllens slagflade. Denne kant er meget skarp på en wedge, sammenlignet med et længere jern og køller. Hvis denne kant kommer i kontakt med jorden, som det første i løbet af slaget, er der forhøjet chance for at wedgen graver sig ned i jorden. Og hvis man har ramt jorden bare en tand inden bolden, vil det resultere i en ”lunder”, som igen vil resultere i et slag der bliver alt for kort.
”Sålen” på en wedge beskriver den nederste del af køllehovedet, altså undersiden af wedgen når man står over den. Denne del af køllen er essentiel i forhold til at undgå at køllen graver sig ned i jorden, når de to mødes. Ved bunkerslag gælder dette i endnu højere grad. Forstil dig en wedge, med en super super smal underside (sål), den vil have langt større tendens til at grave sig ned i jorden og sætte sig fast.
”Grind” er måden hvorpå sålen på wedgen er designet. Den kan være slebet på forskellige måder, f.eks. kan den kan være bred eller smal osv. På titleist’s SM6 wedges findes der L, S, K, M og F grind, og hver især passer de til forskellige typer spillere, og til forskellige typer bane forhold.
Grooves’ene på wedges, jern og golfkøller generelt, er rillerne du ser på slagfladens. Disse er med til at skabe mere backspin i bolden.
”Millingen” på en wedge er de ”mini grooves” den har over hele slagfladen. Altså de helt små riller, du oftest kun ser på wedges. Disse mini-riller er oftest udformet i en buet form, og kan være svære at se med mindre men kigger meget nøje efter.
Du har nu forhåbentlig en lidt bedre forståelse af hvad det forkskellige dele af en golf wedge hedder. Nu skal du også bare lære at bruge den optimalt. I artiklen 9 Effektive Chipping Tip For Øjeblikkelig Bedre Resultater Omkring Green kan du lære om alle de grundlæggende og yderst vigtige teknikker der er i et standart chip med en wedge.
You must be logged in to post a comment.
4 comments so far
Brett Rumford – Bunker Træning Video – worldofshortgame.comPosted on12:42 pm - Aug 24, 2017
[…] Forstå en Wedge […]
Chipping – Bedre kontakt med åbent køllehoved – World Of Short GamePosted on2:24 pm - Sep 28, 2017
[…] Forstå en Wedge […]
9 Effektive Chipping Tips For Øjeblikkelig Bedre Resultater Omkring GreenPosted on9:25 pm - Jan 22, 2018
[…] andet nøgleelement i tilbagesvinger er køllehovedet. Mere specifikt, hvordan ”leading edge” af køllen peger i forhold til jorden, når køllen er vandret i tilbagesvinget. Du skal […]
5 Grunde til Hvorfor Du Shanker Dine Chip (og hvordan du nemt fixer det)Posted on1:14 pm - Feb 20, 2018
[…] hvor det var ved start. Dette medfører, at træfpunktet på køllehovedet ligger på ”hoselen” (lær, hvad hoselen er) af køllen (skaftet), hvilket netop er et […]