fbpx
  • +4527976587
  • mail@worldofshortgame.com

Blog

Golf Chip Challenge

Golf Chip Challenge

Golf Chip Challenge

Golf Chip Challenge er et spil som PGA Professionel Rene Wiesel har designet. Spillet er tænkt til at kunne forbedre dit Short Game, igennem sjov og anderledes træning.


Hvad kan det?

Efter at have prøvet spillet en del gange, med mange forskellige typer spillere, kan jeg kun sige positive ting om spillet. Det er utroligt sjovt at spille, og man kan nemt få flere timer til at gå med at spille det. Man kan enten spille 1 mod 1, eller man kan spille i hold, ligesom når man spiller en foursome.
Spillet er enormt godt til at træne at ramme dit landingspunkt, hvilket er en af de aller vigtigeste evner at have når man snakker om “Short Game”.
Efter at have spillet spillet flere og flere gange, begynder man at udvikle forskellige taktikker, og forskellige spil-former der kan gøre det endnu sjovere og mere udfordrende at spille.

Hvem kan spille det?

Spillet er designet sådan så alle spillere på alle slags niveau kan spille det, selv nybegyndere vil have det sjovt med spillet. Desuden kan spillere på forskellige niveau godt spille mod hinanden, de vil blot have forskellige størrelser landings-zoner.

Hvor kan man spille det henne?

Spillet kan spilles alle steder hvor der er lidt plads, samt noget græs. Baghaven, golfbanen, i parken, mulighederne er mange så længe der er et stykke græs.

Hvor kan det købes henne?

Spillet kan købes igennem følgende hjemmeside:

http://karstenmaas.dk/golfchip%20challenge.html

Desuden kan du følge med på spillets Facebook-side:

https://m.facebook.com/Golfchipchallenge-1429263763971001/

En kæmpe tak skal lyde til Rene Wiesel for et sende os dette. Der er ingen tvivl om at spillet vil være en fast del af kommende World Of Short Game arrangementer.


“Som spiller og træner har jeg en KÆMPE kærlighed for den korte del af golfspillet, og Golf Chip Challenge spillet er et fantastisk sjovt træningsredskab og spil, som alle kan bruge, og som alle vil have enormt stor glæde og gavn af at spille” 

Featured Video Play Icon

5 sikre råd til en god bunkeropstilling

5 sikre råd til en god bunkeropstilling

Brett Rumford er Europa Tour spiller, og han er en af de bedste i verden fra en bunker. I videoen vil jeg gennemgå hans opstilling, og komme med 5 fokuspunkter, som du kan gå ud og arbejde med allerede idag.

Featured Video Play Icon

Lær hvordan Ernie Els slår MASSEVIS af backspin

Lær hvordan Ernie Els slår MASSEVIS af backspin

Backspin er en dejlig ting, men det er ikke altid lige nemt at slå et slag, hvor der er meget spin i bolden. Specielt når vi kommer op og ligger tæt på green, og slagene bliver mindre, så bliver det endnu svære at lave meget spin i bolden. I videoen herunder kigger vi lidt nærmere på hvilke bevægelser der skaber meget spin. Ernie Els bliver brugt som model, og der bliver gennemgået forskellige dele af bevægelse, der kan skabe mere spin i bolden, når du skal slå et lille wedge slag.

Featured Video Play Icon

Top 10 Bunkerslag

Se de 10 Bedste Bunkerslag på PGA Touren!

Se de 10 bedste greenside bunkerslag igennem tiden på PGA Touren! En ting er helt sikkert: THESE GUYS ARE GOOD!


Hvis du vil vide mere om hvordan en af de bedste bunkerspillere i verden, stiller sig op til et bunkerslag, så se med i denne video

Featured Video Play Icon

Chokerende: Hvad du roser har en KÆMPE effekt!

Chokerende: Hvad du roser har en KÆMPE effekt!

Har du tænkt over hvilke konsekvenser det har, hvad du vælger at rose, både hos dig selv og overfor andre?

Videon nedenfor fortæller om et studie der er blevet gennemført, hvor de undersøgte konsekvensen af hvad man vælger at rose. I dette tilfælde var det hos unge mennesker.

Indholdet i videoen har en direkte sammenhæng til Tankesæt teorien. Hvis du syntes det er et spændene emne, så læs mere om Tankesæt teorien her


For at opsumere

Næste gang du gerne vil rose en anden person, så tænk dig lige en ekstra gang om! Fremfor at fokusere på hvor dygtige de var eller hvor flot et resultat de havde præsteret, så ros deres indsats. Ros deres arbejdsflid. Ros deres seriøse tilgang til tingene. Det vil gavne dem LANGT mere i lænden.

Golf Wedge

11 Dele Af En Golf Wedge Du Skal Kende

11 Dele Af En Golf Wedge Du Skal Kende

Har du helt styr på hvad de forskellige dele af en wedge hedder, og hvilke funktioner de har? Hvis ikke, så er det på tide! Lær alt om en wedge her:


1. Skaft (engelsk shaft)

Skaftet er den del der forbinder dine hænder med køllehovedet. Skaftet kan variere i type (stål eller grafit skaft), længde, stivhed (flex), og hvor skaftet flexer henne (kick point)


2. Ferrule

Dette er blot den lille sorte plastic-dims der sidder hvor køllehovedet stopper og skaftet starter. Den har ingen funktion, men er blot en visuel del af jernet.


3. Hosel

Dette er den del af køllehovedet hvor skaftet sidder monteret. Det er på denne del af køllen bolden bliver ramt, når man ”shanker” et slag.


4. Loft

Loft på en wedge er den vinkel slagfladen har. Denne vinkel er målt når wedgen står lodret på en vandret overflade, og så er det slagfladens hældning man måler, i forhold til det lodrette skaft. Denne vinkel har indflydelse på hvor højt og langt man kan slå med wedgen.


5. Lie

Lie’et på en wedge en den vinkel som skaftet har i forhold til køllehovedets vandrette orientering. Det er enormt vigtigt at lie’et på wedgen passer til spilleren, da det har kæmpe indflydelse på den retning slaget kommer til at flyve.


6. Bounce

Bounce er en vinkel som en wedge har. Denne vinkel måles når skaftet står lodret med køllehovedet, placeret på en vandret overflade. Vinklen mellem den vandrette overflade og leading edge (se nedenfor) er bounce vinklen. Denne vinkel har som opgave at forhindre køllen i at grave sig ned i jorden eller i sandet. Uden denne vinkel ville det være enormt svært at få ordentlig kontakt på et short game slag. 4 graders bounce er meget lidt, og 16 graders bounce er meget højt, i forhold til de wedges der bliver solgt idag.


7. Leading edge

”Leading edge” på en wedge, en den forreste og nederste kant af køllens slagflade. Denne kant er meget skarp på en wedge, sammenlignet med et længere jern og køller. Hvis denne kant kommer i kontakt med jorden, som det første i løbet af slaget, er der forhøjet chance for at wedgen graver sig ned i jorden. Og hvis man har ramt jorden bare en tand inden bolden, vil det resultere i en ”lunder”, som igen vil resultere i et slag der bliver alt for kort.


 8. Sålen (engelsk: sole)

”Sålen” på en wedge beskriver den nederste del af køllehovedet, altså undersiden af wedgen når man står over den. Denne del af køllen er essentiel i forhold til at undgå at køllen graver sig ned i jorden, når de to mødes. Ved bunkerslag gælder dette i endnu højere grad. Forstil dig en wedge, med en super super smal underside (sål), den vil have langt større tendens til at grave sig ned i jorden og sætte sig fast.


9. Grind

”Grind” er måden hvorpå sålen på wedgen er designet. Den kan være slebet på forskellige måder, f.eks. kan den kan være bred eller smal osv. På titleist’s SM6 wedges findes der L, S, K, M og F grind, og hver især passer de til forskellige typer spillere, og til forskellige typer bane forhold.


10. Grooves

Grooves’ene på wedges, jern og golfkøller generelt, er rillerne du ser på slagfladens. Disse er med til at skabe mere backspin i bolden.


11. Milling

”Millingen” på en wedge er de ”mini grooves” den har over hele slagfladen. Altså de helt små riller, du oftest kun ser på wedges. Disse mini-riller er oftest udformet i en buet form, og kan være svære at se med mindre men kigger meget nøje efter.


Du har nu forhåbentlig en lidt bedre forståelse af hvad det forkskellige dele af en golf wedge hedder. Nu skal du også bare lære at bruge den optimalt. I artiklen 9 Effektive Chipping Tip For Øjeblikkelig Bedre Resultater Omkring Green kan du lære om alle de grundlæggende og yderst vigtige teknikker der er i et standart chip med en wedge.

Tankesæt

Tankesæt – 6 tips til bedre vaner

Dit tankesæt – 6 tips til bedre vaner

Hvordan du reagerer i en given situation, siger meget om dig som golfspiller, men også som menneske.
Tankesæt teorien stammer fra adfærdspsykologien, og den sætter ord på hvorfor mennesker vælger som de gør, i givne situationer.

Forskning har vist at mennesker kan have 2 forskellige tankesæt. Det åbne, og det lukkede tankesæt.

Det lukkede tankesæt

Mennesker med det lukkede tankesæt, tror på at talent og evner er en konstant størrelse, som man ikke kan ændre på. Man har en hvis mængde talent, og nogle givne evner, som man må leve med resten af livet. Sportsfolk med dette tankesæt har ofte et stort behov for at vise sig dygtige foran alle andre, og derfor når de aldrig deres fulde potentiale, fordi de hele tiden skal ”beskytte” deres status som væren bedre end de andre.

Det åbne tankesæt

Mennesker med det åbne tankesæt, tror på at talent og evner er en foranderlig størrelse, som kan udvikles gennem hele livet, gennem hårdt arbejde og træning. Disse mennesker har forstået at der skal ligges en solid arbejdsindsats bag præstationer, og de har en tro på at talent er noget man kan udvikle på gennem hele livet.

Stort set alle af verdens største sportsfolk; Michael Jordan, Jackie Joyner-Kersee, Tiger Woods, Mia Hamm og Pete Sampras, har eller har haft, det udviklende tankesæt. Ingen af disse er kommet let til deres resultater, de har knoklet benhårdt, og opnået deres resultater igennem fokuseret træning, hvor de konstant har analyseret deres præstationer og belyst deres svagheder.

Fordele ved det åbne tankesæt

Forskning har i mange tilfælde vist, at et åbent tankesæt skaber en sund tilgang til læring og træning. Mennesker med dette tankesæt er langt mere modtagelig overfor feedback, og de har en langt større evne til at håndtere modgang. Og sidst men ikke mindst – giver det åbne tankesæt langt bedre resultater på længere sigt.

 

Tankesæt teorien er utrolig væsentligt, både på golfbanen, men i den grad også i livet generelt. Hvis du vil tjekke hvilket tankesæt du går rundt med, så tjek hvilken overbevisninger du har, i skemaet nedenfor.

 

 

Har du lyst til at leve efter det åbne tankesæt?

Tankesæt teorien er ikke blot en teori, det er en tilgang til livet. Hvis du har lyst og mod på at kaste dig ud i at leve efter det åbne tankesæt, så er jeg sikker på at du kan. Det kræver hårdt arbejde og vilje, men alle kan gøre det.

6 tips til at leve efter det Åbne Tankesæt.

  • Brug ord som vil, lyst, kan, spændende, fedest, godt arbejde, godt kæmpet osv.
  • Sæt pris på indsatsen – på arbejdet – og ikke på resultatet.
  • Tag de svære valg – der lærer du mest.
  • Når du står overfor udfordringer og modgang, tænk det som en mulighed for at du kan lære og blive bedre.
  • Når folk giver dig kritik og feedback – så tak dem, for de har netop hjulpet dig med at identificere forbedringsområder.
  • At være dygtig er ikke når du laver lidt fejl, bliver hurtig færdig, eller har let ved noget. At være dygtig er når du virkelig anstrenger dig for at klare en opgave, og selv kæmper med at finde en løsning.
1